Hover – Torsted Børnehus´ Værdier
Vi er ordentlige Vi er en rummelig institution med åbne, ærlige og ansvarlige voksne der behandler alle med samme respekt og loyalitet. Vi har en åben og ærlig dialog med såvel forældre, børn og hinanden.
Vi er nysgerrige Vi søger udvikling og ny viden via kurser og uddannelse. Vi suger til os i vores omverden og implementerer nye ideer sammen med børnene. Vi interesserer os for børnenes fritid og hele liv, for på den måde at kunne forstå deres handlinger og fortællinger.
Vi handler Vi tilpasser os i forhold til det enkelte barns udviklingstrin og børnegruppen som helhed. Vi handler i overensstemmelse med vores faglige og menneskelige viden.
Hover – Torsted Børnehus´ mission
Børn Vi er her for børnenes skyld og tilstræber at skabe socialt udviklende, trygge og genkendelige rammer. Vi lytter til børnene men vil samtidig have, at de agerer indenfor børnehusets regler og rammer.
Forældre Vi bestræber os på at have et åbent og professionelt samarbejde med alle forældre, ligesom vi prioriterer den daglige snak med dem højt. Vi er imødekommende og smilende og bevidste om vores rolle og betydning i og for lokal samfundet.
Som arbejdsplads Hover – Torsted Børnehus er en arbejdsplads hvor humor, rummelighed, respekt og ansvarlighed er nøgleord. Vi er ærlige hinanden imellem og tilstræber at undgå det usagte.
Hover – Torsted Børnehus´ Vision
Visionen er til stadighed at have et velfungerende børnehus i lokalsamfundet. Et børnehus som emmer af glade børns latter og deres iderige påfund. Vi ønsker, at vi altid har muligheden for at uddanne os og opnormerer vores faglige viden. Vi vil søge at have et sundt og realistisk samarbejde med den til enhver tid siddende bestyrelse.
|